Spiseforstyrrelser - Vores tilbud
Individuelle samtaler
Gennem samtale øges den unges indsigt i egne tanke-
og handlemønstre, i opfattelsen af sig selv og
bevidstgørelsen af fortrængninger, reaktioner og adfærd.
Familie/pårørende samtaler
Vi giver de pårørende indsigt i den unges problematik,
således at de i fællesskab kan ændre gamle
uheldige samspilsmønstre. Samtidig kan den
pårørende få bearbejdet egne problematikker som er
relateret til den unges spiseforstyrrelse.
Pårørendegrupper
Vi giver de pårørende mulighed for at tale med og lytte til
ligestillede. Gruppen etableres med faglig supervision,
hvor supervisor er tilstede og træder til, når der er
behov.
Temagruppen
I trygge rammer står man frem med egne
problematikker, lærer at lytte, at give og modtage
respons. Herefter styrkes der sociale færdigheder,
gennem emnearbejde. Emnerne vil være: kommunikation,
samspilsrelationer, social fobi, selvværd, selvtillid og
grænsesætning. Målet er at gruppen
på sigt bliver en netværksgruppe.
Kropsmassage
Målet er at få bearbejdet manglende kontakt til
kroppen og genskabe et realistisk forhold til kroppen.
Akut bistand
Af erfaring ved vi, at når man arbejder med sig selv,
er det en krævende proces, som kræver tryghed og
sikkerhed. Derfor har vi valgt, at der døgnet rundt er
muligt for den unge at få akut telefonisk bistand. Det
er ofte et behov som især er gældende de første 3
måneder.
Kost og ernæring
Vi har løbende samarbejde med diætist Stine
Henriksen.
Kost og ernæring
Vi har løbende samarbejde med klinisk diætist Stine
Henriksen. Stine arbejder diætetisk gennem kognitiv
justering og undervisning, der bygger på konkrete
praktiske handlinger som indkøb, madlavning, motion,
hjælp til deltagelse i sociale arrangementer, som f.eks.
café og restaurantbesøg. Ved behov udarbejdes der
individuelle kostplaner som f. eks hjælp til vægtøgning
eller generelle sunde måltidsmønstre.
Læs også:
Behandlingstilbud |