Behandling af spiseforstyrrelse - et projekt

Viljen har af Velfærdsministeriet fået støtte til et behandlingstilbud for unge piger, som har gennemgået en behandling på sygehus.

Projekt hjælper unge spiseforstyrrede

I 2004 startede et projekt i Odense, der skal hjælpe unge piger med spiseforstyrrelse ud i samfundet efter endt behandling på sygehus, eller komme på ret køl igen før spiseforstyrrelse overtager for meget af hverdagen.

Bag projektet står Kirsten Lønfeldt og Line Clausager, som begge har erfaring fra et lignende projekt, nemlig det private behandlingstilbud 'Viljen', som har eksisteret siden 2001. Projektet er det første og eneste af sin slags på Fyn.

Ingen klemme

I dag tager amtet sig af selve behandlingen i forbindelse med sygdommen, og kommunen tager sig af den efterfølgende sociale træning. Det nye projekt ligger midt i mellem, og de unge kommer derfor ikke i klemme mellem de to offentlige behandlingssystemer.

"Vi har lavet projektet, fordi de unge ikke skal fungere som kastebold mellem de amtslige behandlingstilbud og de kommunale behandlingstilbud", siger Kirsten Lønfeldt.

Projektet hører under Socialministeriet, og de har bevilget penge til en periode på tre år med ti deltagere årligt. Forløbet er i fuld gang med unge, som fordeler sig i aldersgruppen 16-23 år. Første gruppe på fem piger startede 1. april, mens anden gruppe på tre begyndte i starten af maj måned. På det hold er der stadig to ledige pladser.

Kontakt i 24 timer

Projektet tilbyder de unge behandling i et år opdelt i tre faser - den intensive fase, udslusningsfasen og den afsluttende fase.

De første otte måneder (den intensive fase) møder den unge på centret to gange om ugen én gang sammen med andre i samme situation, én gang til en personlig, individuel behandling. De sidste fire måneder (udslusningsfasen) kommer man kun én gang om ugen. Under hele forløbet har man mulighed for at ringe til de to behandlere 24 timer i døgnet.

Behandlerne tilbyder også hjælp til de unges nærmeste netværk. Efter behandling i et år er der afsat 15 gange, som den unge kan bruge efter behov.

Ud i virkeligheden

De to behandlere påpeger vigtigheden af, at de unge under behandlingen er tilknyttet 'det virkelige liv'. Det vil sige, at de samtidig med behandlingen går i skole, er i praktik eller i erhvervsarbejde.

"I modsætning til den lukkede sygehus verden får de unge socialpsykologisk træning. Det vil sige, de får opbygget et selvværd, lærer at sætte grænser, at acceptere sig selv og komme ud og begå sig i det virkelige liv" mener Kirsten Lønfeldt.

For ifølge hende er det i den virkelige verden, at livet er svært, og at støtten til den unge skal være intensiv. Det er derfor et krav til den unge, at vedkommende er ude blandt andre mennesker.

En af dem, der kender til behandlingsmetoderne, er 18-årige Zandra. Kirsten Lønfeldt og Line Clausager har tidligere haft hende i behandling i projektet 'Viljen', og Zandra er varm fortaler for de metoder, som lægger til grund for projektet.

"Man føler sig velkommen hos de to, de kan lide én, som man er. Og det er dejligt, at man altid kan komme i kontakt med dem," bedyrer hun.

Evaluering

Projektet evalueres løbende både på proces og metode. På den måde er der muligheder for at justere og videreudvikle undervejs.

"Kan vi undgå de mange genindlæggelser, der er for nuværende og de store menneskelige omkostninger, der ofte følger i kølvandet på en spiseforstyrrelse, er vi nået langt" uddyber Kirsten Lønfeldt.

Derfor kan den den enkelte deltager kontaktes igen fem år efter endt behandling til en afsluttende, dybdegående evaluering.

Læs også:

• Personlige beretninger
• Evalueringsrapport 2006