Viljen
-for dig der vil overvinde spiseforstyrrelsen!
Viljen
Vestergade 39, 3sal
5000 Odense C
Tlf.: 2216 4599
Tlf.: 4085 2355
PÅRØRENDE
Vi tilbyder støtte til den spiseforstyrredes pårørende. Vi ser en spiseforstyrrelse som en overlevelsesstrategi, som mange gange er opstået pga. misforståelser, uhensigtmæssige samspilsmønstre i familien eller oplevelser, der har været for svære at tackle følelsesmæssigt. Derfor kan det være af stor vigtighed, at det nære netværk får støtte.
Er den, der lider af en spiseforstyrrelse, 18 år eller derover sker det kun med hans eller hendes accept. Under 18 år er oplysning til forældrene, om et evt. behandlingstilbud obligatorisk.
Familiesamarbejde
Vi forsøger at etablere en konstruktiv dialog omkring det, der er svært i familien. Fokus er på de udfordringer, der opstår som følge af spiseforstyrrelsen. Ofte kommer opmærksomheden også på andre vanskeligheder, der kan være forhindringer i familien. F.eks. uhensigtsmæssige adfærd og kommunikation, som står i vejen for, at det enkelte familiemedlem trives.
Vejledning til pårørende
Det er altid svært at være tæt på et menneske med en spiseforstyrrelse. Det er følelsesmæssigt udfordrende, og det kan være svært at vide, hvordan du giver den bedste støtte. Samtaler til forældre, søskende, kærester med flere er derfor ofte relevant og givtigt – både for dem, der er tæt på, og for den, der har spiseforstyrrelsen.