Nyhedsbrev 2008
Vi vil gerne skrive lidt om, hvad og hvordan tingene
ser ud på Viljen. Hvad det aktuelle vi beskæftiger os
med er, og hvad der pt. foregår i vores grupper for unge
med spiseforstyrrelse. TIFYN
Vi har udvidet i
Viljen. Juni 2007 fik vi positiv respons på en ansøgning
til Socialministeriet om et projekt rettet mod
forebyggelse og tidlig indsats. Målgruppen er børn/unge
i alderen 13 til og med 16 år med en begyndende
spiseforstyrrelse og/eller selvskadende adfærd. I
opstartsperioden vil der udbydes 2-dags
efteruddannelses kursus til relevant fagpersonale samt
fyraftensmøder rundt om i de forskellige kommuner på
Fyn. Hensigten med 2-dags kurset er at skærpe
fagpersonalets opmærksomhed og viden i forhold til
målgruppen. Karin Sonne-Nijhoff er ansat og skal de
næste 3½ år varetage dette projekt. Projektet har eget
navn og hedder tifyn. På hjemmesiden
www.tifyn.dk kan du
læse mere om projektet.
Homøopatisk medicin
I 2007 har vi været i Skanderborg på kursus i brug af
og læren om homøopatisk naturmedicin (www.allergicia.dk). Vi har læst forskellige undersøgelser og resultater
fra udlandet (England og Tyskland) om brugen af
homøopatisk medicin i forbindelse med spiseforstyrrelse.
Disse undersøgelser har vist positive resultater, så vi
mente, at dette var et emne vi måtte vide noget mere om.
Derfor har vi taget denne grunduddannelse og er positive
overfor mulighederne indenfor dette. Vi ser slet ikke,
at homøopatisk medicin alene kan afhjælpe en
spiseforstyrrelse, men det er et godt supplement til
kroppen, når den er og har været udsat for stor
belastning. Vi oplyser vores brugere om mulighederne og
så er det op til dem, hvorvidt de ønsker at gøre brug af
dette. Grupperne
December 2007 afsluttede vi endnu
et intensivt gruppeforløb med 2 grupper à 5 personer i
hver. Én gruppe med anoreksi og én gruppe med bulimi.
Det har været et spændende forløb, hvor vi igen oplever
gejst og motivation fra de unge, der knokler med dem
selv for ar komme videre i deres liv enten uden en
spiseforstyrrelse eller med en spiseforstyrrelse under
kontrol. Fælles for alle er, at de igennem forløbet er
blevet klogere på sig selv og har fået nogle redskaber
med, som de kan bruge, hvis og når spiseforstyrrelsen
dukke op.
December 2007 til april 2008 har vi én opsamlingsgruppe
for dem som er kommet til senere i forløbet eller til
dem, der har brug for ekstra støtte. April 2008 håber
vi atter at kunne starte nye grupper op. Vi ligger pt. i
forhandlinger omkring projektmidler til dette år, og
håber snarest at blive afklaret, så vi kan begynde optag
til de kommende grupper. ...Dette var lidt læsning fra
os, og vi er altid klar ved telefonen til nærmere
uddybning om mulighederne i Viljen. |