Evaluering af et
socialpsykologisk behandlingsprojekt for unge med
spiseforstyrrelser
Regitze Nyeland Castenschiold har i foråret 2006
evalueret Viljens
behandlingsprojekt for unge piger. Forord og
sammenfatning gengives på denne side.
Download rapport Forord
Spiseforstyrrelser hører til de mest udbredte og
alvorlige lidelser blandt unge kvinder
(Sundhedsstyrelsen 1999). Danske undersøgelser viser
iflg. Sundhedsstyrelsen (2005) en 10 gange øget
dødelighed hos anorektikere. De seneste tal viser
endvidere, at 25,7% af unge kvinder mellem 16-19 år har
risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse (Waaddegaard
2002).
Der er derfor al mulig grund til at styrke den
forebyggende indsats samt optimere behandlingen af
spiseforstyrrelser. Gennem de senere år har der da også
været en stigende fokus på spiseforstyrrelser nationalt
som internationalt. Senest har Sundhedsstyrelsen udgivet
rapporten ”Anbefaling for organisation og behandling”
(Sundhedsstyrelsen december 2005). I rapporten
dokumenterer man bl.a. effekten af forskellige
behandlingsmetoder i offentligt regi. Rapporten
fremsætter også anbefalinger i forhold til behandling af
spiseforstyrrelser. Overordnet bliver det nævnt, at
spiseforstyrrelser så vidt muligt skal behandles
ambulant. Derudover bliver der lagt væk på tidlig
indsats og opfølgning (monitering), da
tilbagefaldshyppigheden er høj (25-50%) blandt
anorektikere/bulimikere.
Omtalte rapport fra Sundhedsstyrelsen samt
forskningsprojekter (f.eks. Århus Universitetshospital
afs. G Center for Spiseforstyrrelser) omkring
behandlingseffekt, dokumentation, evaluering og
sammenhænge i forhold til spiseforstyrrelser er i høj
grad funderet i offentlige institutioner, bliver
publiceret i medicinske tidsskrifter og er rettet mod
indsats og udvikling inden for den offentlige
sundhedssektor. Imidlertid er der især i de senere år
etableret flere private dag- som døgnbehandlingstilbud.
Evaluering og dokumentation af behandlingseffekt og
–metoder er imidlertid sparsom indenfor dette område. 2
nyere rapporter (Nielsen 2004, Schultz og Nielsen 2005)
evaluerer imidlertid to private behandlingscentre i
København og søger dermed at dokumentere effekten og
betydningen af alternative behandlingstilbud. Denne
rapports ambition er at give et bidrag til dokumentation
og evaluering af private behandlingstilbud som Viljen.
Viljen er et socialpsykologisk dagbehandlingssted for
unge med spiseforstyrrelser. Behandlingsstedet har
eksisteret siden 2001 og er beliggende i Odense. Viljen
har siden 2004 været støttet af Socialministeriet og
Fyns Amt. Behandlingstilbuddet i Viljen retter sig
primært mod den forebyggende indsats, efterbehandling og
opfølgning f.eks. efter indlæggelse.
Rapporten er blevet udarbejdet på grundlag af
spørgeskemaundersøgelser og interviews af fire brugere i
Viljen og af de to terapeuter Kirsten Lønfeldt og Line
Clausager.
Indsamling af datamateriale og afrapportering er
foretaget af stud. Master i Sundhedspædagogik, Danmarks
Pædagogiske Universitet, Regitze Nyeland Castenschiold
på foranledning af Viljen. De statistiske beregninger og
analyser er udarbejdet i samarbejde med seniorforsker
Ph.d., cand. scient. Jens Nyeland. Derudover har lektor
ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Ph.d., cand. phil.
i pædagogik Kristian Larsen bidraget med sin
konstruktive kritik.
Odense, juni 2006
Regitze Nyeland Castenschiold Sammenfatning
Hovedformålet med denne rapport har været at evaluere
og dokumentere effekten af et socialpsykologisk
behandlingsprojekt for unge kvinder (ml. 16-27år) med
bulimi/anoreksi (blanding) i Viljen. Viljen har
eksisteret siden 2001, og er et privat behandlingssted
for unge med spiseforstyrrelser beliggende i Odense. Det
fynske behandlingssted modtager støtte fra
Socialministeriet og Fyns Amt til nærværende
behandlingsprojektet. Effekten af behandlingsprojektet
er blevet evalueret og dokumenteret ved to
spørgeskema-undersøgelser henholdsvis i 2005 (12
besvarelser) og i 2006 (17 besvarelser). I 2006 blev
spørgeskemaundersøgelsen efterfulgt af 4 enkelt
interview. I spørgeskemaet blev deltagerne i projektet
bedt om at vurdere en række faktorer på en skala fra
1-10 - før de startede i projektforløbet, og da de var
ved at afslutte deres forløb. Resultaterne
dokumenterer en meget signifikant positiv udvikling i
forhold til følgende succeskriterier (ændringer fra før
til efter i procent):
- Tanker om mad. 2004-5: 28%, 2005-6: 33%
- Selvværd. 2004-5: 43%, 2005-6: 34%
- Evne til at sætte ord på sine følelser. 2004-5:
38%, 2005-6: 34%
- Evne til at give udtryk for behov. 2004-5: 47%
og 2005-6: 44%
- Evne til at bede om hjælp. 2004-5: 40% og
2005-6: 45%
- Social funktion. 2004-5 og 2005-6: 35%
- Kontakt til forældre. 2004-5: 30%, 10% (næsten
signifikant p=0,0618)
- Kontakt til andet netværk. 2004-5: 34% og
2005-6: 33%
- Trivsel i skole (uddannelse)/på arbejde. 2004-5:
30% og 2005-6: 43%
Over halvdelen af de unge kvinder som deltog i
behandlingsprojektet havde tidligere været i
behandling. Lige under halvdelen af deltagerne havde
gennemsnitligt været på venteliste til et
behandlingstilbud i 7-8 måneder.
Behandlingsforløbet i Viljen vurderes meget
positivt af deltagerne i behandlingsprojektet.
Nøgleordene for behandlingsforløbet handler om den
måde, de unge kvinder føler sig mødt på, og om den
forståelse og indsigt, som behandlerne har. Det
bliver set som noget positivt, at man i
behandlingsforløbet har mulighed for at kontakte
behandlerne 24 timer i døgnet. Der bliver nævnt, at
det er positivt med konkrete redskaber til at klare
svære situationer i dagligdagen, og at terapien er
fremadrettet. Flere oplever det som svært at tage
ansvar for eget liv og ændre vaner og mønstre, det
opleves derfor nødvendigt med et skub eller ligefrem
i spark for at bevæge sig i den rigtige retning.
Kombination af den store indsigt/ indføling og en
hånd i ryggen vurderes af de fleste som en god
kombination og hjælp til at slippe
spiseforstyrrelsen, hvilket rapportens resultater
også underbygger.
 |
Billederne er tegnet af
en af brugerne i Viljen i forbindelse med
besvarelse af spørgeskemaet, marts 2006.
Billederne forestiller, hvordan kvinden så
sig selv før og efter behandlingsforløbet |
|
